Nu kan du indstille dine kandidater til årets ord 2025.

Sammen med Klog på Sprog på DR P1 indkalder vi nu forslag til årets ord 2025. Vi håber at du vil lege med.

Sidste år kårede vi "fedtemøg" som årets ord 2024, og i 2023 var det "ChatGPT" der løb med sejren. Før da har årets ord været bl.a. "klimatosse", "samfundssind", "coronapas" og "Kyiv".

Sidste frist for indsendelse af ord er fredag den 5. december klokken 12.30.

Gå til skemaet hvor du kan skrive dit bud på årets ord.

Send os dit bud på årets ord via ovenstående link, og forklar gerne hvorfor du har valgt dette ord. Skriv din e-mailadresse hvis vi må kontakte dig for at høre nærmere om dit forslag. Du må gerne indsende flere ord.

Årets ord 2025 kåres ved en liveudsendelse af Klog på Sprog den 12. december 2025 kl. 11-12.

Sammen med Klog på Sprog på DR P1 har Dansk Sprognævn netop kåret jernmarker som årets ord 2025.

Kåringen fandt sted ved en liveudsendelse af Klog på Sprog på Allerød Gymnasium.

Juryen bestod af direktør Thomas Hestbæk Andersen fra Dansk Sprognævn, seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Lars Trap-Jensen samt de to tidligere værter på Sproglaboratoriet på P1, Helle Solvang og Christoffer Emil Bruun.

Ordet blev udvalgt på baggrund af de mange kandidater der den seneste måned er blevet indsendt af danskerne. I år har danskerne indstillet ca. 200 forskellige ord til Dansk Sprognævn.

Andre kandidater til årets ord var bl.a. skyggeflåde, åndelig oprustning og ægte.

I sidste ende vandt jernmarker titlen som årets ord og skriver sig dermed ind ved siden af fedtemøg (2024), ChatGPT (2023), Kyiv (2022), coronapas (2021) og samfundssind (2020).

Tirsdag den 16. december kl. 12 udkommer Retskrivningsordbogen 5.1, som er en revideret udgave af ordbogens 5. udgave fra 2024. Den nye udgave af Retskrivningsordbogen vil være tilgængelig på hjemmesiden ro.dsn.dk, hvor du også kan læse mere om arbejdet med og overvejelserne bag ændringerne.

Ændringer og tilføjelser i Retskrivningsordbogen 5.1

I den nyeste udgave af Retskrivningsordbogen kan du finde imperativ (bydeform) opført ved stort set alle verber. Tilføjelsen af imperativer i ordbogen kan hjælpe de sprogbrugere der er i tvivl om hvordan man danner imperativ, fx i de tilfælde hvor imperativ ender på usædvanlige bogstavforbindelser (klistr!, udvikl!, fodr!), eller ved engelske verber (brows!, fade!, tape!). I alt er der tilføjet imperativ ved 7135 verber.

Tilføjelsen af imperativer i ordbogens alfabetiske del medfører en forenkling af retskrivningsreglernes § 30.3 om imperativ af ord fra engelsk, og derudover præciseres brugen af mellemrum ifm. tøve- og udeladelsesprikker i § 43.

I Retskrivningsordbogen 5.1 er der tilføjet 123 nye ord, herunder bakeoff, ladeboks, neurodivergens og voksenskældud.

Endelig er der foretaget 69 normændringer ved 65 opslagsord. Muffedisse er eksempelvis blevet tilføjet som sideform til muffedise, koncept kan nu kun bruges i intetkøn, laissez faire er nu den eneste gyldige staveform, og bestemt form flertal af substantivet trick kan nu både være trickene og tricksene.

Nye features på Retskrivningsordbogens hjemmeside

I forbindelse med udgivelsen af Retskrivningsordbogen 5.1 indføres også en række ændringer og forbedringer på Retskrivningsordbogens hjemmeside, ro.dsn.dk:

• Baglænssøgning genindføres.
• Det første søgeresultat udfoldes automatisk.
• Knap til kopiering af opslagstekst tilføjes.
• Knap til kopiering af direkte link til opslag tilføjes.
• Alternativformer fremgår nu af listevisningen.
• Mere dynamisk terminologi: Grammatiske betegnelser i bl.a. eksempler, glosser (korte betydningsangivelser) og henvisninger til retskrivningsreglerne svarer nu til den terminologi der i øvrigt er valgt, dvs. latin eller dansk.
• Når en søgestreng ikke matcher opslagsordet, men en bøjningsform eller et sammensætningseksempel, angives matchet under opslagsordet ud for ”fandt:”.

Om Retskrivningsordbogen

Retskrivningsordbogen er den officielle danske retskrivningsordbog, som redigeres og udgives af Dansk Sprognævn.

Retskrivningsordbogen er fra og med 5. udgave, som udkom i november 2024, primært en digital udgave, sekundært en trykt udgave. Det betyder at hver af de årlige opdateringer af Retskrivningsordbogen tæller som senest udkomne udgave. Den digitale udgave vil dermed være den til enhver tid gældende udgave af Retskrivningsordbogen. Retskrivningsordbogen 5.1 vil således være den seneste og gældende udgave af Retskrivningsordbogen.

Læs mere om den løbende opdatering af Retskrivningsordbogen her.

• Et tegn som kendetegner året 2025
• Et tegn som du så første gang i 2025
• Et tegn som fangede din opmærksomhed i 2025

I videoen må du gerne fortælle følgende:

• Hvad skal være årets tegn 2025?
• Hvorfor?
• Hvad betyder tegnet?
• Dit navn og din e-mailadresse (hvis vi må kontakte dig for at høre nærmere om dit forslag)

Sidste frist for indsendelse af forslag er den 31. januar 2026.

Margrethe Heidemann Andersen, Eva Skafte Jensen og Marianne Rathje.

Vidste du at danskerne begyndte at bruge ordet grille i 1958, og at slangudtrykket kodyl stammer fra 1975? Dansk Sprognævn kan i år fejre 70-årsjubilæum, og det markerer vi med udgivelsen Halvfjerds. NYE ORD GENNEM 70 ÅR. I bogen har vi udvalgt 70 nye ord fra de år Sprognævnet har eksisteret: Ét ord fra hvert år i årene 1955 til 2024.

Nye ord opstår typisk fordi vi har fået nye ting eller fænomener som vi ikke har noget ord for i forvejen, fx babylance og papmælk, eller fordi vi begynder at tale om noget på en ny måde, fx venstredrejet og røvgevir. Eksisterende ord kan også få en ny betydning, fx børge og håndtag. Uanset hvad drivkraften bag et nyt ord er, giver arbejdet med nye ord et indblik i hvad vi talte om på et givet tidspunkt, og hvordan vi talte om det. På den måde er nye ord et spejl af den tid de opstod i. I bogen kan man læse om de nye ord der står i kursiv ovenfor, men man kan også læse om bilfri søndage, ondskabens akse, hjemmekarantæne, permakrise, fråderen og meget, meget mere.

Udgivelsesdato: 20. november 2025
ISBN: 978-87-89410-93-7
Dansk Sprognævns skrifter 55
ISSN: 0415-0155
Sider: 187
Vejledende pris: 199 kr. inkl. moms
Bogen kan købes hos boghandleren

Kontakt

Margrethe Heidemann Andersen
mobil: 33 74 74 01
mail: [email protected]

Eva Skafte Jensen
mobil: 33 74 74 19
mail: [email protected]

Marianne Rathje
mobil: 33 74 74 02
eller 26 18 62 30
mail: [email protected]

Forlagskontakt

Kirsten Lindø Dolberg-Møller
mobil: 33 74 74 17
mail: [email protected]

Nye ord i dansk 1955 til i dag er blevet opdateret med 44 nye opslagsord, bl.a. lokkedåse (1986), problemulv (2008), børnebøde (2016), mormordressing (2001), coolcation (2024) og rawdogging (2024). Som det fremgår, er nogle af ordene ganske nye, mens andre har adskillige år på bagen. De ældste ord i denne opdatering er således hundebørnehave og svømmeplade, der begge er registreret første gang i 1959.

Desuden er skæppe-, snalret og yes alle blevet tilbagedateret, dvs. at redaktionen af nyordsordbogen har fundet ældre eksempler på disse ord så de nu kan spores tilbage til hhv. 1967 (tidligere 1968), 1950 (tidligere 1968) og 1905 (tidligere 1984).

Den fulde liste kan læses her:

aquaorm sb. langt rør i skumgummi som svømmere kan bruge til at holde sig oven vande
(1998)

biopause sb. kort pause hvor man kan gå på toilettet, fx i et møde
(2023)

bouldering sb. klatring uden reb på klatrevægge eller store sten
(1999)

bulking sb. periode i et træningsforløb hvor man bevidst spiser et kalorieoverskud for at øge muskelmasse
(2014)

børnebøde sb. det at kvinder med børn stilles socioøkonomisk ringere end mænd og barnløse kvinder; d.s.s. ▶ børnestraf
(2016)

børnepræmie sb. det at mænd der er fædre, får bedre løn end kvinder
(2010)

børnestraf sb. det at kvinder med børn stilles socioøkonomisk ringere end mænd og barnløse kvinder; d.s.s. ▶ børnebøde
(1997)

coolcation sb. ferie der holdes et sted hvor der er koldt
(2024)

2. cutting sb. periode i et træningsforløb hvor man bevidst reducerer kropsfedt for at gøre musklerne mere synlige
(2014)

egeprocessionsspinder sb. giftig natsværmer der lever på egetræer
(2010)

hadtale sb. nedgørende eller hadefulde udsagn, fx pga. hudfarve, køn eller seksuel orientering
(1992)

hundebørnehave sb. pasningssted for hunde, typisk i dagtimerne
(1959)

keyhanger sb. snor med karabinhage der bæres om halsen og bruges til fx nøgler, ID-kort eller adgangskort; nøglesnor
(2002)

kønsinkluderende adj. som inkluderer alle køn
(2008)

ledelinje sb. (specialiseret betydning) fysisk fremhævelse i brolægning el. lign. som man kan mærke med en blindestok
(1987)

ledhejseport sb. port lavet af paneler som trækkes op under taget
(o. 1970)

lokkedåse sb. insektfælde i form af en dåse med attraktive men giftige stoffer, bruges især ved myrebekæmpelse
(1986)

lufter sb. pause
(1992)

MAGA sb. amerikansk politisk bevægelse omkring Donald Trump og tilhængere af denne bevægelse
(2017)

molok sb. delvis nedgravet affaldssystem
(2000)

momfluencer sb. mor der som influencer deler indhold om moderskab og familieliv
(2019)

mormordressing sb. dressing baseret på fløde, citron og sukker
(2001)

muskelbil sb. bil med stor motor der er beregnet til hurtigkørsel
(1970)

neurodivergens sb. det at en hjerne har atypiske karakteristika
(2020)

neurodiversitet sb. det at en hjerne har atypiske karakteristika
(2008)

oversharing sb. det at dele for meget om sig selv
(2011)

problemulv sb. ulv der gentagne gange skader husdyr eller udviser truende adfærd, og som derfor vurderes til at skulle håndteres af myndighederne
(2008)

rawdogging sb. det at klare sig på en flyvetur uden nogen form for adspredelse, især skærme
(2024)

safehouse sb. sikkert sted hvor man kan få hjælp og beskyttelse
(1979)

shitposting sb. det at dele grovkornede el. intetsigende vittigheder, kommentarer, memes o.l. på de sociale medier, fx for at chikanere andre
(2016)

stemmeassistent sb. digitalt program eller enhed der kan udføre opgaver eller besvare spørgsmål ved hjælp af stemmestyring og talegenkendelse
(2013)

sugarcoate vb. forskønne, fremstille noget som værende bedre end det egentlig er
(2008)

svømmeluffe sb. hjælpemiddel til folk som skal lære at svømme, i form af en oppustelig ring der kan sættes på armen, og som hjælper med at holde én oven vande
(1971)

svømmeplade sb. plade af skumplast el. lign. som man kan holde fast i når man svømmer, for at forblive oven vande
(1959)

søvnskilsmisse sb. det at et par vælger at sove hver for sig, især for at øge søvnkvaliteten
(2019)

tan sb. solbrændthed
(1998)

tanline sb. område på huden hvor man kan se en forskel mellem solbrændt og ikkesolbrændt hud
(2016)

tanne vb. solbade
(1998)

tillidsstativ sb. stativ med (brugt) tøj til salg som uden opsyn står ved en vejkant el.lign.
(2023)

ultraforarbejdet adj. (om mad) underlagt en høj grad af industriel forarbejdning under fremstillingen, som forårsager bl.a. store mængder tilsætningsstoffer og konserveringsmidler
(2016)

vejbod sb. bod uden opsyn som står ved en vejkant el.lign., og hvorfra man kan købe grøntsager og frugter
(1970)

vippedame sb. uformelt for vippetekniker, dvs. skønhedsekspert med kompetence til at ordne øjenvipper
(o. 2010)

vippetekniker sb. skønhedsekspert med kompetence til at ordne øjenvipper
(o. 2005)

voksenskældud sb. skældud givet af en voksen til en voksen
(2013)

Tilbagedateringer:

skæppe- (forstærkende førsteled) meget, særdeles
(1967);

snalret ptc. halvfuld (i almensproget fra jysk dialekt)
(1950);

yes udråbsord (med tilnærmet engelsk udtale; med eftertryk) ja, netop; ja, det havde du ikke regnet med
(før 1950);

EFNIL kårer Europas bedste specialer indenfor sprogstudierne

EFNIL er den Europæiske Samarbejdsorganisation for Nationale Sproginstitutioner (the European Federation of National Institutions for Language).

EFNIL inviterer studerende til at deltage i en konkurrence med henblik på at kåre Europas bedste speciale indenfor emnerne sprogbrug, sprogpolitik og flersproglighed.

Vinderen modtager:

1. The EFNIL Master’s Thesis Award (1.500 euro)
2. En indbydelse til at præsentere specialets resultater på den årlige EFNIL-konference (med alle udgifter betalt)
3. Mulighed for at udgive en videnskabelig artikel (baseret på specialet) i EFNILs eget tidsskrift
4. Mulighed for at udgive specialet i sin helhed på EFNILs hjemmeside: www.efnil.org.

Dansk Sprognævn er medlem af EFNIL. Se det fulde opslag på engelsk herunder og på EFNILs hjemmeside.

Læs om vinderne af prisopgaverne i de tidligere år på EFNILs hjemmeside.

EFNIL Master’s Thesis Award 2026. Call for submissions

The EFNIL Master’s Thesis Award is an annual competition to find the best master’s theses in Europe within the area of language use, language policy and multilingualism.

We are interested in studies that relate to the fields mentioned above, such as bilingual language learning, language teaching strategies, language use in multilingual settings, aims and effects of language policies, comparative studies of language policies, language technology and multilingualism, translation and interpretation.

The language(s) studied in the thesis may be any of the European languages.
The thesis should be written in one of the official EU/EEA languages (please note that English is still one of them).

The students that submit the best theses will each be awarded:

1. the EFNIL Master's Thesis Award (1500 Euro)
2. an invitation to present their thesis at the annual international EFNIL conference (all expenses paid)
3. the opportunity to publish an article based on their thesis in EFNIL’s annual conference proceedings
4. the opportunity to publish the full thesis on EFNIL’s website www.efnil.org.

Deadline for submission is 15 January 2026.

Theses assessed by a university in 2025 and until 15 January 2026, are accepted.

Detailed information on conditions for participation and selection of the winners is found here:
Master's Thesis Award — European Federation of National Institutions for Language (efnil.org).

I den nyeste udgave af Ny forskning i grammatik kan du bl.a. læse om valget mellem singularis og pluralis i forbindelse med kollektiver, om udviklingen af den dialogiske partikel nok samt om præsens i futurisk tolkning.

Ny forskning i grammatik er et akademisk tidsskrift der bringer artikler skrevet på dansk om grammatik i dansk og andre sprog. Du kan læse mere om tidsskriftet på hjemmesiden tidsskrift.dk.

Ny forskning i grammatik nr. 32 indeholder følgende 9 artikler:

• Marie Bojsen-Møller: Præsens i futurisk tolkning
• Solvej Wilbrandt Jæger, Mads Nielsen, Linlin Sun & Kasper Boye: Sondringen mellem grammatiske og leksikalske tegn i et isolerende og et polysyntetisk sprog.
• Jan Heegård Petersen: Småordsadverbialer som løst fundament
• Anne Mette Nyvad, Katrine Rosendal Ehlers & Ken Ramshøj Christensen: Fundamentfeltet kan fyldes med lidt af hvert. En undersøgelse på tværs af KorpusDK, Hestenettet og LANCHART
• Jørgen Schack & Eva Skafte Jensen: "Nu lagde Politiet deres raa Hænder på Marietta". Om valget mellem singularis og pluralis i forbindelse med kollektiver
• Ane Dine Markussen Thy, Lennart Westergaard & Kasper Boye: Metafor, opmærksomhed og grammatikalisering
• Anders Tvilstegaard: Om modusbrug i komplementsætninger på italiensk
• Sten Vikner: Uakkusativitetshypotesen, have vs. være og refleksive objekter i fransk, italiensk, dansk og tysk
• Lennart Westergaard: Udviklingen af den dialogiske partikel nok

Du kan læse hele Ny forskning i grammatik nr. 32 på hjemmesiden tidsskrift.dk hvor også hele tidsskriftets bagkatalog ligger frit tilgængeligt.

I årets tredje nummer af Nyt fra Sprognævnet kan du læse om danske mediers brug af clickbait på Facebook. Du kan også læse om danskernes mange udtryk for det at være fuld, om udfordringerne ved dannelsen af imperativer af verber med engelsk oprindelse samt om udvalgte undersøgelser fra antologien Mange grublende Dage ere gaaede forud. Der er denne gang tale om et særligt omfangsrigt nummer. Det vidner om at 2025 har været præget af såvel projekter der er blevet afsluttet, som det fortsatte arbejde med redigeringen af Retskrivningsordbogen.

Læs Nyt fra Sprognævnet som pdf her.

NB: Hvis du bruger Chrome, anbefaler vi at du downloader pdf’en og læser den via fx Adobe Acrobat Reader.

Artiklerne

”Forkølet? Derfor skal du gå til lægen!” Clickbaitpraksis på Facebook

Mange danskere, især unge, får i dag deres nyheder via sociale medier, mens de traditionelle medier mister annonceindtægter og derfor søger trafik gennem en øget tilstedeværelse på SoMe. Facebook er det største nyhedsformidlende sociale medie i Danmark, og i denne artikel undersøges det hvordan nyhedsmedier anvender forskelige sproglige virkemidler til at danne clickbait i deres facebookopslag.

Bedugget, bacardi og bankelam. Slangudtryk for at være fuld

Hvor mange udtryk findes der i dansk for at være fuld? Svaret er tilsyneladende rigtig mange! Det kan du læse mere om i denne artikel, hvor Marianne Rathje, seniorforsker i Dansk Sprognævn, og Torben Christiansen, cand.mag. og forfatter til Slangordbogen, har kigget nærmere på en undersøgelse fra DR om hvilke udtryk danskerne kender for at være fuld. Artiklens forfattere undersøger bl.a. hvor mange forskellige udtryk der findes på dansk, hvilke typer udtrykkene tilhører, og om de er nye eller gamle, danske eller engelske.

Grammatik i 1800-tallet som nøgle til moderne tvivlsspørgsmål

Artiklen præsenterer udvalgte analyser fra projektet Mange grublende Dage ere gaaede forud, der undersøger hvordan grammatik i 1800-tallet kan forklare moderne sproglige tvivlsspørgsmål. Denne artikel fremlægger bl.a. de sproghistoriske årsager til at man både kan sige et frosset kyllingelår og et frossent kyllingelår.

Verber af engelsk oprindelse i imperativ

I den næste udgave af Retskrivningsordbogen (5.1) forenkles reglerne for dannelse af imperativer, og imperativformer vil desuden fremgå direkte ved alle verber i ordbogens alfabetiske del. Ændringen skal imødegå problemerne med at danne imperativer af verber af engelsk oprindelse. I denne artikel fremlægger Margrethe Heidemann Andersen, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af redaktionen bag Retskrivningsordbogen, overvejelserne bag ændringerne.

Spørgsmål og svar

Som altid indeholder Nyt fra Sprognævnet svar på sprogbrugernes spørgsmål om sproget. Dette nummer indeholder et svar om ordet redningshund.

Praktiske informationer

Nyt fra Sprognævnet udkommer 2-3 gange om året, og tidsskriftet giver et indblik i Dansk Sprognævns projekter, overvejelser og opgaver.

Du kan tilmelde dig ved at sende en e-mail til [email protected]. Så får du en e-mail hver gang tidsskriftet udkommer.

Hvis du senere vil afmelde, sender du en e-mail til [email protected].

Læs tidligere numre af Nyt fra Sprognævnet.

Nummer 67 af Nydanske Sprogstudier er et temanummer der sætter fokus på Sproglige perspektiver på klima og vejr. I nummeret kan du læse to tematiske bidrag samt en artikel om transskription af danske anmeldelser. Endeligt indeholder nummeret en anmeldelse.

Indholdet i NyS 67:

• Kirstine Boas og Tina Thode Hougaard: "Klimasorg eller klimaskam? Psykologiserende klimakomposita som led i en social positionering"
• Søren Beck Nielsen: ""Der vil være gode solchancer". Positive vurderinger af tørt og varmt vejr midt i en klimakrise"
• Nina Grønnum: "Danske lukkelyde: Perception, stemthed, fortis-lenis og lydskrift"
• Peter Bakker: Anmeldelse af bogen Engelsk i Danmark: What's the story af Dorte Lønsmann, Kamilla Kraft, Janus Mortensen og Jacob Thøgersen.

NyS, Nydanske Sprogstudier, er et bredt og varieret onlinetidsskrift om sprog og sprogvidenskab som udkommer gratis på www.nys.dk. Tidsskriftet beskæftiger sig med de nyeste undersøgelser af dansk sprog og med udviklingen af sprogteori.

Tilmeld dig NyS på tidsskriftets hjemmeside, og få besked når næste nummer udkommer.