Læs Nyt fra Sprognævnet som pdf her.
I Nyt fra Sprognævnet 2026/3 kan du læse om forskellige chatbotters sproglige formåen i dansk. Derudover kan du læse en rapport fra sprogfestivalen SPROGENSE som indeholder en optælling af ord som folk hader – og elsker. Endelig kan du i den sidste udgave af temaet ”Farlige ord” læse om ordet ’eskimo’, og om hvordan ordet har ændret betydning og status gennem tiden.
Artiklerne
Jagten på den gode og sikre chatbot
Chatbotter kan bruges til mange ting, men kan man også stole på dem hvis man ønsker rådgivning om sproglig korrekthed? I artiklen undersøger tre medarbejdere ved Dansk Sprognævn hvor gode forskellige chatbots er til sproglig korrekthed. Forfatterne har testet seks forskellige chatbots færdigheder i forhold til at besvare spørgsmål om hhv. tegnsætning, ortografi, morfologi, syntaks og morfosyntaks. Undersøgelsen viser bl.a. at der er store forskelle mellem hvor gode de enkelte chatbotter er til at afgive korrekte og udtømmende svar om sproglig korrekthed.
Ord vi hader; og ord vi elsker (rapport fra en sprogfestival)
Ved sprogfestivalen SPROGENSE, som blev afholdt den 1. og 2. maj 2026, kunne man opleve seniorforsker ved Dansk Sprognævn Peter Juel Henrichsen holde oplægget ”Men hvad der virkelig truer sproget, er”. Her spurgte han en sal fuld af sproginteresserede publikummer om hvilke ord i det danske sprog de holder mest af, og hvilke de ikke kan fordrage. I denne artikel kan du læse om de overraskende svar fra publikum.
Farlige ord: Eskimo
Overskriften ”Farlige ord” er temaet for en række artikler som er blevet bragt i Nyt fra Sprognævnet i 2026. Med ”farlige ord” menes i denne sammenhæng ord som tilhører det identitetspolitiske område, og som i en eller flere henseender kan opfattes som kontroversielle, dvs. ord som fx brun, bøsse, eskimo, etnisk, hudfarvet, indianer, slave(gjort).
I dette nummer af Nyt fra Sprognævnet kan du læse om ordet ’eskimo’.
Spørg os
Sidst i nummeret finder du et enkelt sprogligt spørgsmål som drejer sig om udtrykket ’perkle rundt’.
Praktiske oplysninger
Nyt fra Sprognævnet udkommer 2-3 gange om året, og tidsskriftet giver et indblik i Dansk Sprognævns projekter, overvejelser og opgaver.
Du kan tilmelde dig vores nyhedsmail på Nyt fra Sprognævnets hjemmeside. Så får du en e-mail hver gang tidsskriftet udkommer.
I den nyeste udgave af Ny forskning i grammatik kan du bl.a. læse om hvad man sprogligt set kan med ordet med i dansk, hvordan kasus bruges til at angive afstand og nærhed i det australske sprog wik-mungkan samt om modus i italiensk ved verber der udtrykker at noget sker (ske-verber).
Ny forskning i grammatik er et akademisk tidsskrift der bringer artikler skrevet på dansk om grammatik i dansk og andre sprog. Du kan læse mere om tidsskriftet på hjemmesiden tidsskrift.dk.
Ny forskning i grammatik nr. 33 indeholder følgende 10 artikler:
- Anders Tvilstegaard: Konjunktivens forunderlige hændelser. Om modusbrug efter ske-verber i italiensk
- Barthe Bloom & Kasper Boye: Kønsinklusionsmarkering og kontrasten mellem leksikalske og grammatiske ord
- Jakob Steensig: Grænsen mellem grammatik og rene interaktionsfænomener i en samtalegrammatik
- Johan Pedersen: Nominalkomposition i dansk og spansk. Leksem- vs. skema-baseret konstruktion
- Laurits Stapput Knudsen: Forholdet mellem kasus og rumlig betydning i demonstrativsystemet i wik-mungkan
- Lennart Westergaard & Kasper Boye: Reanalyse, grammatikalisering og degrammatikalisering
- Louise Volsgaard Christensen & Line Burholt Kristensen: Har kunnet, har kunne og har ku – produktion og perception af modalverbers bøjning
- Marie Bojsen-Møller, Torben Juel Jensen & Tanya Karoli Christensen: Når vi taler om fremtiden: præsens i futurisk anvendelse versus ville-futurum
- Peter Juul Nielsen: Morgenbrød med birkes på: Om relativ lokalspecifikation i dansk
- Sten Vikner: Jiddisch og OV-VO-distinktionen - og dansk og tysk
Du kan læse hele Ny forskning i grammatik nr. 33 på hjemmesiden tidsskrift.dk hvor også hele tidsskriftets bagkatalog ligger frit tilgængeligt.
I dag lancerer Dansk Sprognævn anden fase af Kan vi på dansk?, en kampagne der undersøger vores forhold til engelske ord i dansk samt søger at øge bevidstheden om brug af låneord.
På baggrund af resultaterne fra første fase undersøger Dansk Sprognævn nu om udvalgte danske alternativer i konkrete kontekster kan stå i stedet for ordene fra engelsk, og vi efterspørger flere alternativer til engelske ord i dansk som vi fortsat mangler gode bud på danske oversættelser af.
Med denne undersøgelse ønsker Sprognævnet at se hvor godt nogle af de mest populære forslag fra den landsdækkende fase 1-undersøgelse fungerer:
”I kølvandet på den fantastiske opbakning som det danske sprogsamfund gav os i forbindelse med vores undersøgelse der blev lanceret i foråret, er vi nu klar til at gå skridtet videre og få testet gangbarheden af mange af de gode forslag vi fik.
Denne gang bliver det en anden slags undersøgelse – mere ligetil og tilgængelig via et enkelt klik på et link. Alle deltagere vil blive bedt om at vurdere hvor godt udvalgte danske ord kan erstatte ord fra engelsk men uden at ændre betydningen af sætningen – altså hvor gode vores afløsningsord faktisk er,” udtaler Kasper Kristjansson, projektleder på Kan vi på dansk?-kampagnen.
Her bliver det især vigtigt at få endnu flere unge med. Nogle af de udvalgte ord i fase 2-undersøgelsen bruges netop primært af de unge, og de vil derfor bedst kunne vurdere de danske alternativer:
”For at kunne vurdere de udvalgte ord kræver det et forudgående kendskab til hvordan de bliver brugt, og der vil det være forskelligt for hver generation hvor deres styrker ligger. Derfor er det essentielt at få alle generationer repræsenteret,” uddyber Kasper Kristjansson.
Resultaterne fra begge de to første faser af kampagnen vil blive analyseret af Sprognævnets videnskabelige personale inden Sprognævnet først i det nye år vil udsende en liste med forslag til gode danske afløsningsord.
Informationer om kampagnen og link til spørgeskemaundersøgelsen findes på kampagnens hjemmeside.
Støtte til ny udgave af Slangordbogen
Slangordbogen, som Dansk Sprognævn har haft et godt samarbejde med siden 2023, er i den glædelige situation at den har modtaget fondsstøtte så ordbogen kan udkomme i en ny udgave i 2027. Ordbogen redigeres og udgives af Torben Christiansen og findes som en app, og samarbejdet med Slangordbogen er vigtigt for Sprognævnet, fordi det er en af vores hovedopgaver at følge det danske sprogs udvikling, og med slang er man virkelig med på første række når det gælder nye ord og udtryk.
Sprognævnet har bl.a. bidraget med slangudtryk hentet fra reality-tv og indsamlet blandt gymnasieelever. Alle de nye slangudtryk bliver tilgængelige i den nye udgave af appen takket være tilsagn om finansiering fra Skibsreder Carsten Brebøls Almennyttige Fond og fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. En stor tak skal lyde til fondene for den fornemme støtte.
I den kommende udgave af Slangordbogen, som senest blev opdateret i 2022, kan man bl.a. finde nye slangudtryk som farinpizza (’brunsviger’), slay queen (’noget er sejt og godt gået’), steif (’beruset’), dinosaurjuice (’benzin’) og brusetanke (’ide man får mens man er i brusebad’).
Ordbogen bliver forøget med flere end 2500 udtryk i den nye udgave, og mange udtryk vil blive forsynet med flere citater som belyser sprogbrugen i de sidste godt 100 år.
Lex – Danmarks Nationalleksikon og Dansk Sprognævn indgår et nyt samarbejde, der skal styrke forskningen i det danske sprogs udvikling. Dansk Sprognævn får dermed adgang til Lex’ mere end 245.000 artikler som en unik og omfattende kilde til tekster skrevet af mennesker.
Dansk Sprognævn har siden 1955 fastlagt den officielle danske retskrivning og fulgt det danske sprogs udvikling. Det er en opgave, der er blevet stadig vanskeligere i takt med, at større og større andel af det, som bliver skrevet på dansk, er genereret af AI og store sprogmodeller.
For hvordan undersøger vi udviklingen af det danske sprog i en tid, hvor AI bliver brugt til alt fra at generere tekster, forbedre sproglige formuleringer og korrekturlæse? Vi har i dag et mediebillede fyldt med AI-generede tekster, som ellers normalt er her Dansk Sprognævn trækker en stor del af de tekster, som skal bruges til analyser og forskning.
“Brugen af AI, især i medierne, giver os udfordringer, når vi forsker i sprogets udvikling, og når vi normerer retskrivningen”, siger Thomas Hestbæk Andersen, direktør for Dansk Sprognævn, og fortsætter: “De mange AI-skabte tekster gør, at vi skal lægge til og trække fra for at få et retvisende billede af, hvordan dansk rent faktisk udvikler sig. Med indlemmelsen af Lex i vores korpus lægger vi til!”.
“Hos Lex – Danmarks Nationalleksikon er vi glade for at kunne give Dansk Sprognævn adgang til vores artikler. AI-genereret viden og indhold fylder stadig mere på nettet, og med Lex vil vi sikre, at der er adgang til viden, som er faktuel og formuleret af mennesker. Artiklerne på Lex er “AI-frie”, og de er over tid skrevet af flere end 4000 forskere og holdes nu opdateret af flere end 1000 fagpersoner og forskere. Vi er glade for, at vores prioritering af at fastholde, at indholdet skal være skrevet af mennesker, nu også kan bruges videnskabeligt i forskningsøjemed”, siger Ole Mølgaard, direktør for Lex – Danmarks Nationalleksikon.
Lex er et af de få medier, hvor man kan være helt sikker på, at sproget og ordene er tænkt og formuleret af mennesker. Lex’ artikler er skrevet af forskere og fagfolk og redigeret af redaktionen på Lex, der sørger for, at forskningsbaseret viden er formidlet, så alle danskere forstår det. Lex har en nultolerance over for brug af AI, som sproggeneringsværktøj til formidlingen af deres artikler. På Lex er alt formuleret af fagpersonerne selv.
“I Dansk Sprognævn har vi brug for kilder, der er tænkt, formuleret og skrevet af mennesker fra start til slut. Her er Lex, med deres meget restriktive politik for brug af AI i deres artikler, guld værd for Dansk Sprognævn", siger Thomas Hestbæk Andersen, direktør for Dansk Sprognævn.
Yderligere information
Thomas Hestbæk Andersen, direktør for Dansk Sprognævn, mobil: 31501030
Ole Kaag Mølgaard, direktør Lex - Danmarks Nationalleksikon, mobil 29463919
Årets udgave af Sprog i Norden er netop udkommet. Tidsskriftet bliver udgivet af Netværket for Sprognævnene i Norden og udkommer i forbindelse med sprognævnenes årlige netværksmøde. I år finder mødet sted i Nuuk i dagene 17.-21. august 2026.
Tidsskriftet indeholder hvert år litteraturoversigter over udvalgt sproglitteratur fra de nordiske lande som er udkommet i det forgangne år, herunder både sprogvidenskabelige og populærvidenskabelige udgivelser. Hvert andet år indeholder tidsskriftet desuden artikler der bygger på foredrag fra det foregående års nordiske sprogmøde.
Netværket for Sprognævnene i Norden afholdt nordisk sprogmøde i Vejle den 20.-21. maj 2025 som led i en fælleskonference med Nordisk Forening for Leksikografi, og Dansk Sprognævn var vært for konferencen. Det nordiske sprogmøde indeholdt bl.a. en temasession om sprog og køn/kønsneutralitet i de nordiske lande og sprogområder, hvilket afspejles i dette nummer af tidsskriftet.
Sprog i Norden er udkommet siden 1970 og redigeres af de nordiske sekretærer ved sprognævn og sprogråd i Danmark, Finland, på Færøerne, i Grønland, Island, Norge og Sverige. Den nordiske sekretær fra Danmark er Kirsten Lindø Dolberg-Møller, som samtidig er tidsskriftets hovedredaktør.
Tidsskriftet er gratis og kan læses på Tidsskrift.dk.
I nummer 69 af Nydanske Sprogstudier kan du læse forskningsartikler om tegnsætning samt anmeldelser af sprogvidenskabelige bogudgivelser.
Nummeret indeholder 3 artikler som alle sammen fokuserer på forskellige aspekter af tegnsætning. Den første artikel handler om bindestregens funktion i konstruktioner som ”søn- og helligdage”; en anden gennemgår Retskrivningsordbogens regler for tegnsætning med forslag til forbedringer; og den tredje illustrerer forskellig brug af apostrof i dialektlitteraturen.
Endvidere kan man danne sig et billede af to ret så forskellige videnskabelige bogudgivelser: en bog om bogstav-lyd-relationer i dansk og et leksikon med arabiske ord på dansk.
NyS 62 indeholder følgende artikler:
- Michael Nguyen og Peter Juel Henrichsen: ”Binde- og skurkestreger: om stregen som materiel vikar i danske konjunktionalfraser”
- Michael Nguyen: ”En kritisk og konstruktiv gennemgang af tegnsætningsreglerne i Retskrivningsordbogen”
- Inger Schoonderbeek Hansen: ”Apostrof i dialektlitteraturen”
- Martin Hauerberg & Trine Gandil: ”Anmeldelse af Christian Becker-Christensen: Bogstavernes Lyde og Lydenes Bogstaver: en bog om bogstav-lyd-relationer i dansk”
- Aymeric Daval-Markussen: ”Anmeldelse af Jakob Skovgaard-Petersen: Lille leksikon med arabiske ord på dansk”
NyS, Nydanske Sprogstudier, er et bredt og varieret tidsskrift om sprog og sprogvidenskab som udkommer gratis online på Tidsskrift.dk.
Tidsskriftet beskæftiger sig med de nyeste undersøgelser af dansk sprog og om udviklingen af sprogteori.
Nye ord i dansk 1955 til i dag er blevet opdateret med 56 nye opslagsord, bl.a. botilbud (1976), fiskebørnehave (1969), kongerunde (1981), second opinion (1979) og suave (2000). Det ældste ord i opdateringen er søvngæld fra 1959, mens de nyeste er AI-slop/ai-slop, ulveværn og vibecoding, der alle er fra 2025.
Desuden er en række opslagsord blevet tilbagedateret, fx glade tressere (fra 1977 til 1964), kold tyrker (fra 1980 til 1979) og pubcrawl (fra 1964 til 1952).
Den fulde liste kan læses her:
ai-slop, AI-slop sb. AI-genereret indhold af ringe kvalitet
(2025)
ASMR-video sb. video der får en til at slappe af når man ser den; afslapningsvideo
(2013)
benching sb. det at blive holdt hen af en potentiel kæreste som en slags reserve
(2016)
biohut sb. afgrænset område i åbent vand el. bassin til opdræt og beskyttelse af fiskeyngel; d.s.s. ▶ fiskebørnehave
(2018)
bosted sb. (ny specialiseret brug) hjem el. opholdssted som stilles til rådighed for mennesker med særlige behov, fx handicappede el. socialt udsatte; d.s.s. ▶ botilbud
(1979)
botilbud sb. hjem el. opholdssted som stilles til rådighed for mennesker med særlige behov, fx handicappede el. socialt udsatte; d.s.s. ▶ bosted
(1976)
bulke vb. bevidst spise et kalorieoverskud for at øge muskelmassen i en periode under et træningsforløb
(2013)
butch sb. kvinde, især lesbisk, med maskuline træk og maskulin selvopfattelse
(1996)
bytteø sb. skur eller lignende hvor man kan stille genstande man ikke ønsker at beholde, og hvor man gratis kan tage hvad man vil have
(2014)
catcalling sb. det at kommentere en persons udseende, især på gaden og især seksuelt
(2014)
catfisher sb. person der under falsk identitet forsøger at skabe en ofte romantisk relation til en anden
(2015)
community sb. fællesskab
(1997)
digital suverænitet sb. det at have kontrol over egne data uden at være afhængig af fremmede leverandører
(2015)
filterglas sb. granuleret glas som bruges ved rensning af filtre, fx i badebassiner
(o. 2000)
fiskebørnehave sb. afgrænset område i åbent vand el. bassin til opdræt og beskyttelse af fiskeyngel; d.s.s. ▶ biohut
(1969)
forpersonskab sb. (kønsneutral betegnelse for) gruppe af personer der leder arbejdet i fx en organisation el. en forening; det at være forperson for noget
(2016)
hviskevideo sb. video der indeholder lyde der anses for afslappende, herunder hvisken; afslapningsvideo
(2013)
hårsystem sb. hår som sættes på en persons isse eller rigtige hår
(1995)
iffy adj. tvivlsom, usikker
(o. 2010)
jernmark sb. mark dækket af solceller
(2024)
kemokrølle sb. (oftest i pl.) krøl i håret som eftervirkning af kemoterapi
(2013)
kink sb. (seksuelt) afvigende adfærd
(o. 2000)
kongerunde sb. partiledernes forhandlinger med regenten før en ny regering dannes
(1981)
kontaktbedrager sb. person som kontakter en anden person, fx via en telefonopringning eller en sms, med henblik på at franarre denne person penge, personlige oplysninger eller andet værdifuldt
(2023)
kontaktbedrageri sb. bedrageri som foregår ved at nogen kontakter en person, fx via en telefonopringning eller en sms, med henblik på at franarre denne person penge, personlige oplysninger eller andet værdifuldt
(2019)
kontaktsvindel sb. svindel som foregår ved at nogen kontakter en person, fx via en telefonopringning eller en sms, med henblik på at franarre denne person penge, personlige oplysninger eller andet værdifuldt
(2022)
kontrolkøber sb. (ny brug) ungt menneske der skal kontrollere om det er muligt at købe alkohol og tobak uden at fremvise id
(2023)
kønsben sb. forreste del af bækkenet
(1986)
menap sb. samlebetegnelse for områderne Mellemøsten, Nordafrika og Pakistan (og nogle gange Afghanistan)
(2013)
menap'er sb. person fra menap, dvs. et af områderne Mellemøsten, Nordafrika og Pakistan (og nogle gange Afghanistan)
(2013)
nepobaby sb. barn der har kendte el. magtfulde forældre og derfor anses for at have lettere ved at få succes
(2022)
pandadiplomati sb. Kinas udlån af pandaer til lande som man har økonomisk eller politisk interesse i at være på god fod med
(1972)
pickleball sb. tennislignende sport hvor man slår til en let plasticbold med et træbat
(2013)
politispotter sb. person der ved ulovlige begivenheder holder udkig efter politiet
(2020)
2. prompt sb.(også med tilnærmet engelsk udtale) instruktion til AI om hjælp til at udføre en opgave
(2021)
pubcrawle vb. gå fra værtshus til værtshus
(1968)
pølsefest sb. sammenkomst eller fællesskab med en stor overvægt af mænd
(o. 2005)
quirky adj. skæv, pudsig, anderledes
(1997)
second opinion sb. vurdering fra anden side, alternativ vurdering
(1979)
SLAPP fork. sagsanlæg som har til formål at genere og intimidere offentligheden fra at rapportere fra og deltage i visse typer aktiviteter
(1995)
snydekode sb. kode i computerspil der giver fordele som man egentlig ikke har ret til
(1993)
sober curious adj. nysgerrig efter hvordan det er at være ædru i stedet for beruset
(2017)
suave adj. (om person) elegant, cool
(o. 2000)
sæsonligger sb. campist der har en fast plads på en campingplads for en sæson ad gangen
(2007)
søvngæld sb. mangel på søvn; søvnunderskud
(1959)
talk sb. snak, især om foredrag
(1982)
termonet sb. underjordisk termisk ledningsnet med temperatur tæt ved jordtemperatur
(2017)
tordensne sb. vejr hvor der optræder sne og torden på samme tid
(2013);
tribalisering sb. opdeling af samfundet i grupper som identificerer sig internt med hinanden, men bekæmper andre, fx politisk og kulturelt
(o. 1990)
ulveværn sb. forening af borgere der skal skræmme ulve væk
(2025)
ungdomspsykiater sb. psykiater der beskæftiger sig med ungdomspsykiatri
(o. 1960)
ungdomspsykiatri sb. område af psykiatrien der beskæftiger sig med unge
(1958)
ungdomspsykiatrisk adj. som vedrører ungdomspsykiatri
(o. 1960)
vibecoding sb. programmering hvor AI omsætter naturligt sprog til koder
(2025)
vibeshift sb. skifte i tidsånden
(2022)
zone ud vbforb. miste koncentrationen
(2009)
I anledning af dansk tegnsprogsdag den 13. maj er tegnet for Grønland blevet kåret som det tegn der bedst karakteriserer det forgangne år. Begrundelsen for valg af tegnet GRØNLAND var at det er et tegn der blev meget udbredt i 2025 blandt alle danske døve på grund af den megen omtale af blandt andet den såkaldte ’spiralsag’ og den amerikanske interesse i landet.
Kåringen af årets tegn er initieret af Afdeling for Dansk Tegnsprog ved Dansk Sprognævn og blev i år afholdt for syvende gang.
Tegnet overlevede to afstemningsrunder hvor feltet af kandidater gradvist blev reduceret. Derefter drøftede og valgte en jury bestående af 3 medlemmer, Jesper Hårdell, Jane Brøndum og Mads Jonathan Pedersen, hvilket tegn der skulle kåres til årets tegn 2025.
Årets tegn 2025 var oppe imod tegnene DØVE^PRÆST og SPROG^DEPRIVATION, men i sidste ende løb tegnet for Grønland altså af med sejren.
Se årets tegn, GRØNLAND, her:
Du kan læse mere om selve kåringen her: https://dansktegnsprog.dk/nyheder/nyhed/kaaring-af-aarets-tegn-2025.
Læs Nyt fra Sprognævnet som pdf her.
NB: Hvis du bruger Chrome, anbefaler vi at du downloader pdf’en og læser den via fx Adobe Acrobat Reader.
I Nyt fra Sprognævnet 2026/2 kan du læse om hvad man kan bruge Retskrivningsordbogen til – og hvad man ikke kan bruge den til. Derudover kan du i årets andet nummer også finde to artikler i serien om farlige ord, denne gang om nedsættende betegnelser for mænd og kvinder og om sygeplejerske og billettrice og andre substantiver med feminine afledningsendelser i Retskrivningsordbogen.
Artiklerne
Hvad kan man bruge Retskrivningsordbogen til – og hvad kan man ikke bruge den til?
Der er ganske klare regler i loven om hvem der skal bruge Retskrivningsordbogen, og der er også faste bestemmelser om hvad det er ordbogen skal fastlægge. I praksis kan man dog godt komme i tvivl. Denne artikel beskriver hvem der skal følge Retskrivningsordbogen hvornår, hvad den kan bruges til – og hvad den ikke kan bruges til.
Farlige ord
Overskriften ”Farlige ord” er temaet for en række artikler som bringes i dette og kommende numre af Nyt fra Sprognævnet i 2026. Med ”farlige ord” menes i denne sammenhæng ord som tilhører det identitetspolitiske område, og som i en eller flere henseender kan opfattes som kontroversielle, dvs. ord som fx brun, bøsse, eskimo, etnisk, hudfarvet, indianer, slave(gjort).
I dette nummer af Nyt fra Sprognævnet kan du læse artiklen ”Hvad kvinder og mænd ikke må være: Nedsættende kønnede ord i dansk”, som handler om kønnede skældsord. Du kan også læse artiklen ”-inder, -tricer og -øser mv. Om substantiver med feminine afledningsendelser i Retskrivningsordbogen”.
Spørg os
Sidst i nummeret finder du fire sproglige spørgsmål:
Praktiske informationer
Nyt fra Sprognævnet udkommer 2-3 gange om året, og tidsskriftet giver et indblik i Dansk Sprognævns projekter, overvejelser og opgaver.
Du kan tilmelde dig ved at sende en e-mail til [email protected]. Så får du en e-mail hver gang tidsskriftet udkommer.
Hvis du senere vil afmelde, sender du en e-mail til [email protected].