Spring navigation over
Forside/Nyheder og arrangementer/Sprog i Norden 2026 er udkommet

7.8.2026

Sprog i Norden 2026 er udkommet

Forside/Nyheder og arrangementer/Sprog i Norden 2026 er udkommet

Årets udgave af Sprog i Norden er netop udkommet. Tidsskriftet bliver udgivet af Netværket for Sprognævnene i Norden og udkommer i forbindelse med sprognævnenes årlige netværksmøde. I år finder mødet sted i Nuuk i dagene 17.-21. august 2026.

Tidsskriftet indeholder hvert år litteraturoversigter over udvalgt sproglitteratur fra de nordiske lande som er udkommet i det forgangne år, herunder både sprogvidenskabelige og populærvidenskabelige udgivelser. Hvert andet år in­deholder tidsskriftet desuden artikler der bygger på foredrag fra det foregående års nordiske sprogmøde.

Netværket for Sprognævnene i Norden afholdt nordisk sprogmøde i Vejle den 20.-21. maj 2025 som led i en fælleskonference med Nordisk Forening for Leksikografi, og Dansk Sprognævn var vært for konferencen. Det nordiske sprogmøde indeholdt bl.a. en temasession om sprog og køn/kønsneutralitet i de nordiske lande og sprogområder, hvilket afspejles i dette nummer af tidsskriftet.

Sprog i Norden er udkommet siden 1970 og redigeres af de nordiske sekretærer ved sprognævn og sprogråd i Danmark, Finland, på Færøerne, i Grønland, Island, Norge og Sverige. Den nordiske sekretær fra Danmark er Kirsten Lindø Dolberg-Møller, som samtidig er tidsskriftets hovedredaktør.

Tidsskriftet er gratis og kan læses på Tidsskrift.dk.