Nu kan du indstille dine kandidater til årets ord 2025.

Sammen med Klog på Sprog på DR P1 indkalder vi nu forslag til årets ord 2025. Vi håber at du vil lege med.

Sidste år kårede vi "fedtemøg" som årets ord 2024, og i 2023 var det "ChatGPT" der løb med sejren. Før da har årets ord været bl.a. "klimatosse", "samfundssind", "coronapas" og "Kyiv".

Sidste frist for indsendelse af ord er fredag den 5. december klokken 12.30.

Gå til skemaet hvor du kan skrive dit bud på årets ord.

Send os dit bud på årets ord via ovenstående link, og forklar gerne hvorfor du har valgt dette ord. Skriv din e-mailadresse hvis vi må kontakte dig for at høre nærmere om dit forslag. Du må gerne indsende flere ord.

Årets ord 2025 kåres ved en liveudsendelse af Klog på Sprog den 12. december 2025 kl. 11-12.

Spørgetelefonen holder lukket den 2., 3. og 6. april ifbm. påsken.

Læs mere om spørgetelefonens åbningstider her.

Onsdag den 29. april 2026 afholdes 11. symposium om sprog og interaktion i digitale medier.

Symposiet arrangeres denne gang af Dansk Sprognævn og finder sted i Det Adelige Jomfrukloster i Odense. På programmet er der 11 oplæg med forskere fra både Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. Temaerne på årets symposium spænder bredt. Oplæggene beskæftiger sig bl.a. med interaktion med chatbots, rekruttering til ekstremisme samt uddannelsesdiskurser på sociale medier.

Det er gratis at deltage i symposiet, men tilmelding er nødvendigt pga. begrænset antal pladser.

Tilmeld dig her: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=PCX9YE1HL6C2

Program

09.00-09.05
Velkomst og introduktion

09.05-09.35
Helle Kannik Haastrup: #Barbenheimer and beyond: Mediefiktioner som digitalt kulturelt forum

09.40-10.10
Katja Ørsnes Jansen: Fremtiden i feedet: Unges medieforbrug og forestillinger om fremtiden

10.15-10.45
Lian Malai Madsen: Hjemmeskoling som ideologi og digital økonomi

10.45-11.00
Kaffepause

11.00-11.30
Marianne Haugaard Skov: Hverdags-engelsk og sociale medier

11.35-12.05
Andreas Candefors Stæhr: Tracking og tekstbeskeder som digital monitorering i familien

12.10-12.40
Lasse Balleby: Hvis man kan spille det, kan man også lege det – børn fra et behandlingstilbud og deres hverdagspraksisser på og omkring digitale medier

12.40-13.25
Frokost

13.25-13.55
Monica Aznar Jensen & Samuel Bartholdy: Emojis og ikke-standard stavemåder i gruppechats

14.00-14.30
Tanya Karoli Christensen & Kim Ebensgaard Jensen: ”Join the vetting chat”

14.35-15.05
Thea From: "Hej Chat, hvordan går det?" En sociolingvistisk spørgeskemaundersøgelse af chatbots som kommunikationspartnere

15.05-15.20
Kaffepause

15.20-15.50
Anne Larsen: For dum til ChatGPT - generativ AI og elevidentiteter i folkeskolen

15.55-16.25
Elisabeth Muth Andersen: Kan AI lære studerende at analysere nyheder? Udvikling og test af transparente værktøjer til klassificering af nyhedsværdier

16.25-16.30
Tak for i dag

Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

Vil du være vores nye kollega og hjælpe med at holde øje med sproget?

Dansk Sprognævn søger en studentermedhjælper til 7,5 timer per uge til at støtte vores forskning i dansk og bidrage til vores udvikling af sproglige it-værktøjer og intranetsider. Vi søger altså en it-profil med interesse for sprog.

Som en del af Sprognævnet vil du fx kunne komme til:

• At udvikle og vedligeholde scripts
• At assistere med forskningsprojekter, fx med dataanalyse og processering af større tekstmængder
• At skrive intern dokumentation
• At udvikle og vedligeholde små intranetsider
• At udnytte LLM’er til at løse sproglige opgaver, fx vha. OpenAI-API’et
• At arbejde med relationelle databaser

Du vil altså få praktisk erfaring og færdigheder der styrker din faglige profil og dit CV, og du vil komme til at arbejde sammen med nogle af landets bedste hoveder indenfor nævnets fagområde.

Du skal være aktiv studerende i gang med en relevant universitetsuddannelse, og derudover lægger vi vægt på følgende færdigheder og kompetencer, idet vi dog godt ved at du næppe kan vinge alle af:

• Kendskab til Python, PHP, SQL, regulære udtryk og Linux
• Erfaring med hjemmesideredigering og webprogrammering
• Gode færdigheder i skriftligt dansk
• Erfaring med sproglige data.

Ansættelsessted: Dansk Sprognævn, Adelgade 119 B, 5400 Bogense. Du vil kunne løse nogle arbejdsopgaver hjemme og på den måde tilpasse jobbet til dit studie, men vi forventer også din tilstedeværelse i Bogense (ca. 3-4 gange om måneden).

Tiltrædelse: 1. maj 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Ansættelsesvilkår: Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.

Ansøgning m.v.: Er du interesseret, så send ansøgning, CV, eksamenspapirer/seneste karakterudskrifter og eventuelle anbefalinger senest d. 6. april 2026. Ansøgningen sendes til [email protected]. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.

Festskrift til Eva Skafte Jensen på 60-årsdagen 9. marts 2026.

Seniorforsker, dr.phil. Eva Skafte Jensen fyldte 60 år 9. marts 2026. Det markerer Dansk Sprognævn med udgivelsen af festskriftet Grundigt nysgerrig, der indeholder en lang række fagligt stærke og forskningsmæssigt aktuelle artikler om dansk kultur, sprog og sprogbrug, skrevet af ansatte fra forskningsmiljøer i Danmark såvel som i udlandet.

Festskriftets faglige indhold spænder vidt – fra artikler om semiotisk analyse af dansk kasus til generative argumenter for VP-generering af subjekter, fra historiske studier af sætningens yderpladser til funktionelle undersøgelser af sætningsadverbialer i interaktion. Dertil kommer artikler om ordforrådsstudier og navneforskning, om retskrivningsregler og sprogformidling, om korpusstruktur og emojipragmatik, om teksttolkning og tegnsætning og meget mere.

Udgivelsesdato: 9. marts 2026
ISBN: 978-87-89410-94-4
Dansk Sprognævns skrifter 56
ISSN: 0415-0155
Sider: 648
Vejledende pris: 399 kr. inkl. moms
Bogen kan købes hos boghandleren

Kontakt

Margrethe Heidemann Andersen
mobil: 33 74 74 01
mail: [email protected]

Johanne Niclasen Mortensen
mobil: 33 74 74 03
mail: [email protected]

Forlagskontakt

Kirsten Lindø Dolberg-Møller
mobil: 33 74 74 17
mail: [email protected]

I årets første nummer af Nyt fra Sprognævnet kan du læse om projektet Ordtrawler 2.0, som har til formål at indsamle ord til bl.a. Retskrivningsordbogen. Du kan også læse om hvorfor bøjningsformen præsens participium ikke er opført i Retskrivningsordbogen, og om hvordan anglicismer kan optræde i ”fåreklæder”. Til sidst i nummeret finder du fire artikler under temaet Farlige ord.

Læs Nyt fra Sprognævnet som pdf her.
NB: Hvis du bruger Chrome, anbefaler vi at du downloader pdf’en og læser den via fx Adobe Acrobat Reader.

Artiklerne

En ny ordtrawler – pingvinord og hyppige stavefejl

Ordtrawler 2.0 er et sprogteknologisk værktøj der kan hjælpe Sprognævnet med at finde nyordskandidater til både Retskrivningsordbogen og Nye ord i dansk 1955 til i dag. I artiklen præsenteres fremgangsmåden i Ordtrawler 2.0 samt nogle af de første resultater.

Mange kilo fraværende bøjningsendelser i Retskrivningsordbogen

I Retskrivningsordbogen kan man i den alfabetiske del finde oplysninger om en række bøjninger ved hvert verbum, herunder præsens (jeg løber), præteritum (jeg løb), præteritum participium (jeg har løbet) og, med den seneste opdatering i december 2025, imperativ (løb!). Bøjningsformen præsens participium (jeg kom løbende) er dog ikke opført på opslagsplads – og hvordan kan det egentlig være? I denne artikel fremlægges begrundelserne bag valget af bøjningsformer i Retskrivningsordbogen.

Skjulte anglicismer i det danske sprog

Vidste du at udtryk som ’tilbage til tegnebrættet’ og ’prøve for hårdt’ er anglicismer? Udtrykkene lyder måske danske, men de er faktisk oversættelseslån fra engelsk (’back to the drawing board’ og ’try too hard’). I denne artikel præsenteres en række udtryk der er lånt fra engelsk, i artiklen kaldet fåreklædeanglicismer, og det vises hvordan man kan bruge Det Centrale Ordregister til at identificere udtrykkene.

Farlige ord

Overskriften ”Farlige ord” er temaet for en række artikler som bringes i dette og kommende numre af Nyt fra Sprognævnet i 2026. Med ”farlige ord” menes i denne sammenhæng ord som tilhører det identitetspolitiske område, og som i en eller flere henseender kan opfattes som kontroversielle, dvs. ord som fx brun, bøsse, eskimo, etnisk, hudfarvet, indianer, slave(gjort). Vi lægger ud med fire artikler med følgende titler: Bøsse, Etnisk, Hudfarvet og Hudfarver.

Praktiske informationer

Nyt fra Sprognævnet udkommer 2-3 gange om året, og tidsskriftet giver et indblik i Dansk Sprognævns projekter, overvejelser og opgaver.

Du kan tilmelde dig ved at sende en e-mail til [email protected]. Så får du en e-mail hver gang tidsskriftet udkommer.

Hvis du senere vil afmelde, sender du en e-mail til [email protected].

Læs tidligere numre af Nyt fra Sprognævnet.

I nummer 68 af Nydanske Sprogstudier kan du læse to artikler og tre anmeldelser.

Indhold i NyS 68:

• "En kvantitativ undersøgelse af ekstraposition til venstre i gammeldanske diplomer" af Sebastian Møller Bak
• "Vejret for hvem? Og til hvad?" af Jan Heegård Petersen & Jacob Thøgersen
• "Aldrig før er der blevet skrevet en bog med så mange imperativer: Anmeldelse af Ruben Schachtenhaufen, Michael Bach Ipsen og Mikael Fabrin: Dansk Udtaleordbog" af Søren Sandager Sørensen & Mette-Marie Møller Svendsen
• "Små och stora förändringer i den senasta upplagan av Retskrivningsordbogen. Anmälan av Retskrivningsordbogen, 5. udg." af Pär Nilsson
• "Anmälan av Mange Grublende Dage ere gaaede forud. Grammatik i 1800-tallet som nøgle til moderne sprogproblemer, redigeret af Eva Skafte Jensen & Jørgen Schack" af David Håkansson.

NyS, Nydanske Sprogstudier, er et bredt og varieret onlinetidsskrift om sprog og sprogvidenskab som udkommer gratis på www.nys.dk. Tidsskriftet beskæftiger sig med de nyeste undersøgelser af dansk sprog og med udviklingen af sprogteori.

Tilmeld dig NyS på tidsskriftets hjemmeside, og få besked når næste nummer udkommer.

Retskrivningsordbogen 5.1, som er en revideret udgave af ordbogens 5. udgave fra 2024, er nu tilgængelig på ro.dsn.dk.

Opdateringen af Retskrivningsordbogen indeholder følgende ændringer:

• Indførelse af imperativformer ved stort set alle verber i ordbogen
• 68 ikkeprincipielle normændringer
• 123 nye opslagsord
• Ændringer i bl.a. retskrivningsreglernes § 30.3 om imperativer og i § 43 om tøve- og udeladelsesprikker.

Derudover har udgivelsen af Retskrivningsordbogen 5.1. givet anledning til en række ændringer og forbedringer på Retskrivningsordbogens hjemmeside, ro.dsn.dk:

• Baglænssøgning genindført.
• Det første søgeresultat udfoldes automatisk.
• Knap til kopiering af opslagstekst er tilføjet.
• Knap til kopiering af direkte link til opslag er tilføjet.
• Alternativformer fremgår nu af listevisningen.
• Mere dynamisk terminologi: Grammatiske betegnelser i bl.a. eksempler, betydningsangivelser og henvisninger til retskrivningsreglerne svarer nu til den terminologi der i øvrigt er valgt, dvs. latin eller dansk.
• Når en søgestreng ikke matcher opslagsordet, men en bøjningsform eller et sammensætningseksempel, angives matchet under opslagsordet ud for ”fandt:”.

Ændringerne demonstreres i videoen herunder.

Sammen med Klog på Sprog på DR P1 har Dansk Sprognævn netop kåret jernmarker som årets ord 2025.

Kåringen fandt sted ved en liveudsendelse af Klog på Sprog på Allerød Gymnasium.

Juryen bestod af direktør Thomas Hestbæk Andersen fra Dansk Sprognævn, seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Lars Trap-Jensen samt de to tidligere værter på Sproglaboratoriet på P1, Helle Solvang og Christoffer Emil Bruun.

Ordet blev udvalgt på baggrund af de mange kandidater der den seneste måned er blevet indsendt af danskerne. I år har danskerne indstillet ca. 200 forskellige ord til Dansk Sprognævn.

Andre kandidater til årets ord var bl.a. skyggeflåde, åndelig oprustning og ægte.

I sidste ende vandt jernmarker titlen som årets ord og skriver sig dermed ind ved siden af fedtemøg (2024), ChatGPT (2023), Kyiv (2022), coronapas (2021) og samfundssind (2020).

Tirsdag den 16. december kl. 12 udkommer Retskrivningsordbogen 5.1, som er en revideret udgave af ordbogens 5. udgave fra 2024. Den nye udgave af Retskrivningsordbogen vil være tilgængelig på hjemmesiden ro.dsn.dk, hvor du også kan læse mere om arbejdet med og overvejelserne bag ændringerne.

Ændringer og tilføjelser i Retskrivningsordbogen 5.1

I den nyeste udgave af Retskrivningsordbogen kan du finde imperativ (bydeform) opført ved stort set alle verber. Tilføjelsen af imperativer i ordbogen kan hjælpe de sprogbrugere der er i tvivl om hvordan man danner imperativ, fx i de tilfælde hvor imperativ ender på usædvanlige bogstavforbindelser (klistr!, udvikl!, fodr!), eller ved engelske verber (brows!, fade!, tape!). I alt er der tilføjet imperativ ved 7135 verber.

Tilføjelsen af imperativer i ordbogens alfabetiske del medfører en forenkling af retskrivningsreglernes § 30.3 om imperativ af ord fra engelsk, og derudover præciseres brugen af mellemrum ifm. tøve- og udeladelsesprikker i § 43.

I Retskrivningsordbogen 5.1 er der tilføjet 123 nye ord, herunder bakeoff, ladeboks, neurodivergens og voksenskældud.

Endelig er der foretaget 68 normændringer ved 65 opslagsord. Muffedisse er eksempelvis blevet tilføjet som sideform til muffedise, koncept kan nu kun bruges i intetkøn, laissez faire er nu den eneste gyldige staveform, og bestemt form flertal af substantivet trick kan nu både være trickene og tricksene.

Nye features på Retskrivningsordbogens hjemmeside

I forbindelse med udgivelsen af Retskrivningsordbogen 5.1 indføres også en række ændringer og forbedringer på Retskrivningsordbogens hjemmeside, ro.dsn.dk:

• Baglænssøgning genindføres.
• Det første søgeresultat udfoldes automatisk.
• Knap til kopiering af opslagstekst tilføjes.
• Knap til kopiering af direkte link til opslag tilføjes.
• Alternativformer fremgår nu af listevisningen.
• Mere dynamisk terminologi: Grammatiske betegnelser i bl.a. eksempler, glosser (korte betydningsangivelser) og henvisninger til retskrivningsreglerne svarer nu til den terminologi der i øvrigt er valgt, dvs. latin eller dansk.
• Når en søgestreng ikke matcher opslagsordet, men en bøjningsform eller et sammensætningseksempel, angives matchet under opslagsordet ud for ”fandt:”.

Om Retskrivningsordbogen

Retskrivningsordbogen er den officielle danske retskrivningsordbog, som redigeres og udgives af Dansk Sprognævn.

Retskrivningsordbogen er fra og med 5. udgave, som udkom i november 2024, primært en digital udgave, sekundært en trykt udgave. Det betyder at hver af de årlige opdateringer af Retskrivningsordbogen tæller som senest udkomne udgave. Den digitale udgave vil dermed være den til enhver tid gældende udgave af Retskrivningsordbogen. Retskrivningsordbogen 5.1 vil således være den seneste og gældende udgave af Retskrivningsordbogen.

Læs mere om den løbende opdatering af Retskrivningsordbogen her.

• Et tegn som kendetegner året 2025
• Et tegn som du så første gang i 2025
• Et tegn som fangede din opmærksomhed i 2025

I videoen må du gerne fortælle følgende:

• Hvad skal være årets tegn 2025?
• Hvorfor?
• Hvad betyder tegnet?
• Dit navn og din e-mailadresse (hvis vi må kontakte dig for at høre nærmere om dit forslag)

Sidste frist for indsendelse af forslag er den 31. januar 2026.