Sproget.dk
Sprognævnet har siden 2006 deltaget i etableringen af en portal for dansk sprog. Sprogportalen gik i luften i 2007 og formidler nu løbende viden om dansk sprog og sprogforhold i Danmark til alle sprogbrugere via hjemmesiden sproget.dk. Formålet med portalen er at give professionel sproglig hjælp ved at give adgang til svar på sproglige spørgsmål. Desuden giver portalen adgang til officielle og autoritative ordbøger og opslagsværker og tilbyder oplysning og rådgivning til den nysgerrige og interesserede sprogbruger.

