Nye ord i dansk på nettet
Nye ord i dansk på nettet fra 1955 til i dag har som basis den trykte bog Nye Ord 1955-98. Ordbog over nye ord i dansk 1955-1998. Den er udarbejdet af Pia Jarvad, seniorforsker i Dansk Sprognævn, og den udkom på Gyldendals Forlag i 1999. Pia Jarvad har velvilligt givet tilladelse til at Sprognævnet har kunnet lægge den på nettet, og Gyldendals Forlag har velvilligt stillet den elektroniske version til rådighed for denne netversion.
Nye ord i dansk på nettet vil videreføre beskrivelsen af det danske sprogs udvikling efter de samme principper som i Nye Ord 1955-1998. Ordbog over nye ord i dansk 1955-1998. Det gælder for optagelse af nye ord og i selve redaktionen af de enkelte ord.
Læs mere om Nye ord i dansk på nettet her.

