Du er her: Forside / Retskrivning / Historien bag ændringerne / Indenfor eller inden for

Indenfor eller inden for

En række forbindelser af typen inden for/indenfor kan skrives i ét ord når de har en styrelse

Retskrivningsordbogen 2012 tillader at man skriver en række forbindelser der er dannet af adverbium + præposition, i ét ord i sammenhænge som den står indenfor døren (indenfor i ét ord). Det er også stadig tilladt at skrive den står inden for døren (inden for i to ord).

I over 200 år har der været regler for om man skulle skrive den slags forbindelser i ét eller to ord. Reglerne har dog aldrig ligget fuldstændig fast. Oftest har hovedreglen været sådan at hvis de pågældende ord fungerede som præpositioner (hvis de altså havde en styrelse), skulle de skrives i to ord: den står inden for døren. Hvis de pågældende ord fungerede som adverbialer (hvis de ikke havde en styrelse), skulle de skrives i ét ord: den står indenfor.

Der har dog altid været undtagelser til denne regel. Nogle gange få, andre gange temmelig mange.

En overgang var undtagelserne fra hovedreglen formuleret sådan at forbindelser som frem for/fremfor, hen ad/henad, ind til/indtil mfl. blev skrevet i to ord når der var tale om en konkret rumlig betydning; i ét ord når der var tale om en overført eller tidslig betydning, men det kunne være lidt svært at afgøre hvornår der var tale om det ene eller det andet. I den første officielle retskrivningsvejledning fra 1891 finder man således eksempler som de følgende: staa i Vand indtil Halsen og Vandet var gaaet op lige indtil Muren med ordet indtil i ét ord; det skulle så tælle som eksempler på overført betydning. Men der kunne argumenteres for at de eksempler der er vist her, er meget konkrete og rumlige – og at forbindelserne måske derfor burde have været skrevet i to ord ifølge den formulerede regel.

Undtagelsesreglerne forklarede ikke hvorfor indtil mfl. skulle skrives i ét ord når de ikke blev brugt i konkret og rumlig betydning, men de var formodentlig baseret på en intuitiv fornemmelse af at indtil, fremfor mfl. fungerede som ét ord snarere end to i den slags sammenhænge.

I retskrivningens historie har undtagelsesreglerne nogle gange spillet en vigtig rolle, andre gange kun en lille rolle. Det kan man se afspejlet i hvordan forbindelserne har skullet skrives gennem tiderne. Det kan vises med eksemplet fremfor/frem for.

fremfor alt

Det nye i forhold til tidligere retskrivningsregler er at man i langt højere grad tager hensyn til at ordforbindelser der af sprogbrugerne opfattes som ét ord, netop skrives som ét ord (jf. sprogbrugsprincippet) uden at man nødvendigvis inddrager hjælpeforklaringerne med konkret og overført betydning osv.  Dette svarer i øvrigt til den praksis man har i svensk og norsk hvor man behandler ord som ovanför og utenom som 'sammensatte præpositioner'.

Undersøgelser i det Danske Sprog- og Litteraturselskabs store samlinger af autentiske tekster på moderne dansk viser at der er en udpræget tendens i retning af at skrive overfor og indenfor i ét ord, også når der er en styrelse. Dette peger på at de pågældende forbindelser opfattes som ét ord, og det er i høj grad denne opfattelse der fører til at tillade sammenskrivning i sammenhænge hvor der er en styrelse.

Se endvidere i retskrivningsreglerne § 19  og den udførlige begrundelse i Jørgen Schacks artikel i Nyt fra Sprognævnet 2011/3.

 

Litteratur:

Hansen, Erik (1981). Skrift, stavning og retstavning. København: Hans Reitzels Forlag, s. 90-91 og 118-119.

Jacobsen, Henrik Galberg (2010). Ret og skrift. Officiel dansk retskrivning 1739-2005. (Dansk Sprognævns skrifter 42), især s. 477-478 og 666-673.

Schack, Jørgen (2011). Adverbium + præposition - ét eller to ord? Nyt fra Sprognævnet 2011/3.

Svenska Akademiens Ordlista över svenska språket (2006). Stockholm: Nordstedts Akademiska Förlag., jf. opslagsord som utifrån, inom, inuti, ovanför o.l.

Tanums store retskrivningsordbok, bokmål (2005). Oslo: Kunnskapsforlaget, især s. 1024 og i øvrigt jf. opslagsord som inntil, innom, utenom, uti o.l.

 

Vores tre hovedopgaver:
  • at følge sprogets udvikling
  • at svare på spørgsmål om dansk sprog og sprogbrug
  • at fastlægge den danske retskrivning og redigere den officielle danske retskrivningsordbog

mere ...

Mine værktøjer