Forside Nyt Nyheder 2011 Jensen bor lige over for Andersen. Eller bor han overfor?  

Jensen bor lige over for Andersen. Eller bor han overfor?

Nyt fra Sprognævnet nr. 3, 2011 er udkommet. Læs bl.a. om overfor/over for, sproghajer og mainstreaming.

I septembernummeret af Nyt fra Sprognævnet redegør Jørgen Schack for en af ændringerne i den nye udgave af Retskrivningsordbogen, der efter planen udkommer i slutningen af 2012.

Den omtalte ændring i den nye Retskrivningsordbog vedrører reglerne for sær- og sammenskrivning af forbindelser af typen overfor/over for, indenfor/inden for, bagved/bag ved osv.

I bladets anden artikel fortæller Sabine Kirchmeier-Andersen om sproghajer og andre hajer, og derudover kan man få svar på hvad mainstreaming betyder, hvad dåb hedder i flertal, og om det hedder holde hånden over eller under nogen. Læs mere i Nyt fra Sprognævnet nr. 3, 2011.

Nyt fra Sprognævnet udkommer fire gange årligt og giver et indblik i Dansk Sprognævns projekter, overvejelser og opgaver. Abonnement koster 100 kr. om året og kan tegnes ved henvendelse til Ida Elisabeth Mørch på moerch@dsn.dk eller tlf. 33 74 74 09.

Handlinger tilknyttet webside
Vores tre hovedopgaver:
  • at følge sprogets udvikling
  • at svare på spørgsmål om dansk sprog og sprogbrug
  • at fastlægge den danske retskrivning og redigere den officielle danske retskrivningsordbog

mere ...

Mine værktøjer