Forside Nyt Nyheder 2009 sproget.dk får ny søgefunktion  

sproget.dk får ny søgefunktion

I forlængelse af sin 2-års fødselsdag lancerer sproget.dk nu en ny og forbedret søgefunktion.

Med den nye ”mente du”-funktion vil man fx kunne få hjælp til at finde det ord man søger. Skriver man fx hieraki, vil sproget.dk foreslå det korrekte hierarki. Og søger man på advokado, foreslår sproget.dk avokado. Klik på forslaget, og søgningen foretages med det samme.

Samtidig bliver det muligt at foretage emnesøgninger, idet hver side er blevet forsynet med grammatiske emneord, som man enten kan søge på via emnesøgningssiden, der er opdelt i 11 kategorier fra 'betydning' over 'dialekter' og 'tegnsætning' til 'udtale', eller via emneregistret, hvor man kan vælge blandt samtlige de emneord der er i brug på sproget.dk.

Herudover vil man kunne præcisere sin søgning ved at vælge om man kun vil søge på én bestemt form af et givet ord, eller om man evt. vil reducere en stor mængde søgeresultater ved kun at få vist de steder hvor søgeordet optræder i overskrifter mv.

Handlinger tilknyttet webside
Vores tre hovedopgaver:
  • at følge sprogets udvikling
  • at svare på spørgsmål om dansk sprog og sprogbrug
  • at fastlægge den danske retskrivning og redigere den officielle danske retskrivningsordbog

mere ...

Mine værktøjer